Oversigtskort

Se hvordan pladsen hænger sammen og planlæg hvor du gerne vil bo

Lidt om pladsen

Historien bag

Pladsen etablerede jeg i 1986 i et område bestående af skov, græsarealer og engdrag. Forinden måtte jeg dog rydde en del skov for at gøre plads til servicebygninger, campingvogne og telte – og samtidig regulerede jeg arealerne med at plante 14.000 træer. I mellemtiden har træerne vokset sig store, og nu fælder jeg mange af de træer, som jeg med møje og besvær plantede for en menneskealder siden.

Skovvejen, der går tværs over pladsen, er den oprindelige Gjerrildbane. Man kan stadig fornemme jernbanens forløb. Banen blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet, og havde sit forløb fra Ryomgård gennem Nimtofte og til Gjerrild (på Norddjursland), deraf navnet Gjerrildbanen. I 1956 blev banen nedlagt, og en del af banelegement blev senere omdannet til natursti, i dag benævnt Gjerrildbanestien. Vi ligger på Stationsvej; stationen er ganske vist nedlagt, men navnet har vi dog beholdt.

Naturstien er etableret på det gamle banelegeme, som i dag er fredet. Der er flere forlægninger, blandt andet rundt om Djurs Hytteby & Camping – det oprindelige forløb gik gennem vores plads og er nu ført udenom (se oversigtskortet). Naturstien er forbeholdt fodgængere og cyklister og går gennem det åbne landskab gennem golfbanen og videre mod nord.

Mølleåen løber gennem den sydlige del af campingpladsen. Det et af Danmarks reneste vandløb, men det er et offentligt vandløb, og det betyder, at du ikke må fiske i åen uden et offentligt fisketegn. Åen har sit udspring i Ramten Sø og Dystrup Sø, og fortsætter ned til Mølledammen, hvor vandet bliver stemmet op. I sin tid kunne vandet drive den lokale mølle. Derfra fortsætter vandløbet ned til Nordkanalen i det, der før 1872 var Kolindsund, Danmarks længste ferskvandssø for efter nogle dage at lande ude i Kattegat.

Djurs Fiskesø og det omkringliggende område er naturbeskyttet, og der gælder særlige lovbestemmelser for, hvad vi der må foretage os. Ifølge kortmateriale fra 1700-tallet var der dengang en sø på stedet. Efterfølgende har energiske bønder grøftet og drænet, og søen blev omdannet til et engdrag anvendt til høslæt og afgræsning. Senere opgav man udnytte den laveste del af engen til landbrug, da det var stærkt vandlidende. I starten af 1990'erne fik jeg søen retableret og har gjort flere forskellige forsøg med iltning m.m. for dermed at sikre en god vandkvalitet.

Bæredygtighed er en af vore satsninger. Vi har fx 2 solvarmeanlæg og 2 varmepumper. Derudover er alle bygninger opført af træ, verdens mest klimavenlig byggemateriale, der under væksten optager store mængder CO2 fra luften.